Klub nr. 37 – Distrikt 46

Mødested:

Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4,
6000 Kolding


Mødedato:
1. torsdag i måneden kl. 18.30
(undtagen juli)

 
 

Kolding Inner Wheel Klub

Skip Navigation Links
 

Møder

2. december 2021
Julemøde



Husk en pakke

 


 


Afbud og gæster
Afbud og tilmelding via mødekalenderen, senest søndag før der er møde om torsdagen. 

Dåseringe
Aflevering af dåseringe kan ske til  Agnes Holm i butikkens åbningstid, der sørger for salg og indbetaling af det indkomne beløb til dåseringeindsamlingen.

Læs mere om indsamling af dåseringe her

Se også www.daaseringe.dk

Verdenspræsidentens tema for året 2021-22


 
 

 
Klubbens historie:
 
Kolding Inner Wheel Klub blev chartret den 28. november 1959.
 
Præsidenten for Kolding Rotary Klub, apoteker Hahn Thomsen, fik i fælles indsats med Laura Skaarenborg, Haderslev Inner Wheel, købmand Knud Pallesen, Fredericia, og civilingeniør Per Bech Jensen, Kolding, samlet 5 Rotary-fruer, der var villige til at gå i spidsen for oprettelsen af en klub.
 
Klubben startede den 11. februar 1959 med 30 medlemmer.
 
Klubben blev chartret af Haderslev Inner Wheel den 28. november 1959 som dansk klub nr. 37.  Laisa Barfod var klubbens første præsident.
 
De første år holdt man eftermiddagsmøder, senere gik man over til frokostmøder den 2. torsdag i måneden. I august 1981 besluttede man sig i klubben for aftenmøder. Det var nødvendigt, da en del af medlemmerne ikke længere var hjemmegående husmødre, og der kom flere og flere udearbejdende kvinder med i klubben.  I 1982 ændredes mødedag til den 1. torsdag i måneden.
 
I 1968 havde klubben 37 medlemmer, i 1980 var der 28 medlemmer, men så steg tallet til 44 i 1990 og 49 i år 2000. Medlemstallet er steget siden - i 2005 til 57 og i 2013 til 59.
 
10-års dagen blev fejret med en fornøjelig aften i 1969. Klubbens 15 års fødselsdag blev fejret med gratis frokost på ”Industrien”. Ved den lejlighed fortalte Lis Adolphsen om de første 15 år i Inner-Wheel.
I jubilæumsåret 1984 (25 år) anvendte klubben udelukkende kvindelige foredragsholdere, og til 25-års jubilæet, der blev fejret ved vellykket og dejlig fest, var der fire medlemmer, der havde været med fra klubbens start.  De fire medlemmer fortalte om mange gode oplevelser og spændende foredrag i de første 25 år.
Ved 30 års jubilæet i 1989 fortalte klubbens første præsident Laisa Barfod meget levende om klubbens start.
40 års jubilæet i 1999 blev afholdt på Sdr. Bjert Kro med mange ægtefæller og gæster ved et brag af en fest.  Der var festlig underholdning af klubbens egne medlemmer, og der var flotte taler og sange.
Ved 45 års jubilæet i 2004 var kun et enkelt medlem tilbage, der var med fra klubbens start, vort æresmedlem Lis Adolphsen. Denne aften havde vi et kursus i latter, således at aftenen blev lystig og morsom.
50 års jubilæet i 2009 blev markeret med en reception på Rådhuset, hvor klubben overrakte et velgørenhedsbeløb. Derefter afholdtes en festlig jubilæumsfrokost for klubbens medlemmer på Sdr. Bjert Kro.
 
Udover det månedlige møde afholdt man de første år ”hyggemøder”, som altid var 14 dage efter det ordinære møde. Havde man lyst til at afholde et møde, blev det blot sagt til præsidenten, og ville man deltage, ringede man og tilmeldte sig. Man medbragte sy- eller strikke tøj og hyggesnakkede, medens man brugte hænderne.
I 1984 spillede man bridge en vinter, men det blev først taget op igen i 2001, hvor flere medlemmer mødes 1-2 gange månedligt for at spille.
I 2001 startede man en litteraturklub, og i 2003 blev litteraturklub nr. 2 etableret.
I 2004 etableredes en kunst- og kulturkreds, som arrangerer ture til kunstudstillinger, teater og biograf.

Klubben har flere gange været værtsklub ved forårsdistriktsmøder og distriktskædeoverrækkelse - senest ved distriktskædeoverrækkelse i 2014 på Restaurant Skamlingsbanken.
 
 

 

 
 
 


Se oversigt over kommende klubmøder i:


Inner Wheel Danmark

er en del af en verdensomspændende organisation: International Inner Wheel, med klubber i 104 lande, opdelt i ca 168 distrikter og med over 108.000 medlemmer i ca 3.900 klubber.
I Danmark er medlemstallet ca 2.500 medlemmer i 100 klubber.
Inner Wheel har konsultativ status (NGO) ved FN.
Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde.









Inner Wheel hjulet symboliserer rotationsprincippet, der på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens aktiviteter.
Inner Wheels formål er:
- at fremme og styrke venskaber
- at yde hjælp og støtte
- at fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt

Læs mere om IW-DK her. 

Privatlivspolitik for IW DK

  Facebook
  LinkedIn
  Rotary
  Instagram
  YouTube
Opdateret: 08.09.2021
Sitemap

Admin

Powered by Marcisoft WendtCMS